Menu

Gylling Gaming Event

image Foto fra Gylling Gaming Event x 17

Efterårs-LAN i Gylling Forsamlingshus

I den sidste weekend af efterårsferien, fra d. 18.-20. oktober, her er der igen Gylling Gaming Event - d. 18. udgave! i Gylling Forsamlingshus.

GGE er et hyggeligt og socialt LAN, hvor folk møder op med deres eget udstyr og gamer i en hel weekend. Frivillige laver mad (morgen og aftensmad), der er en lækker bod, hvor der kan købes snacks og drikkevarer m.m.

....OG der er nogle virkelige fede præmier og give aways som du har mulighed for, at få fingrene i - bl.a. sponseret af: Shark Gaming, Legekæden, Biffen, Bog & Idé, ACE en CS:GO podcast, Intersport, AURA og Larsen & Jakobsen m.fl.

I løbet af weekenden vil der være konkurrencer i:

Fredag: RAWMEN, Food Fighting Arena (kan hentes gratis via Epic)
Lørdag: BlazePods og Stumble Guys (kan hentes gratis via Steam)

Har du spørgsmål, så send en mail til: esport@gyllingsportogidraet.dk

Håber vi ses til en sjov, hyggelig og nørdet weekend d. 18.-20. oktober 2024.

Gaming-hilsner fra
Gylling eSport

  

FAQ:

Hvad er Gylling Gaming Event?
Gylling Gaming Event (GGE) er et LAN-event, der har eksisteret siden 2012. Her mødes gamere og hygger sig med forskellige computerspil igennem en hel weekend. 

Hvor foregår Gylling Gaming Event x 18?
Gylling Gaming Event foregår i Gylling Forsamlingshus. Købmagergade 5, Gylling, 8300 Odder

Hvornår foregår Gylling Gaming Event x 18?
I weekenden 18.-20. oktober 2024 (efterårsferien) - starter fredag kl. 12:00 og slutter søndag kl. 10:00. (Du skal have pakket sammen og være ude kl. 10:00)

Hvordan tilmelder man sig?
Det gør man via dette link: Gylling Gaming Event x 18

Eller klikker her på knappen. Ved tilmelding bruger man linket: "Jeg vil tilmelde mig uden DBU-bruger".

Hvornår er der deadline for tilmelding?
Der er deadline for tilmelding onsdag d. 16. oktober 2024. 

Hvor gammel skal jeg være for at deltage?
12 år. Er du under 12 år, så skal du deltage sammen med en voksen. 

Hvad koster det at deltage?
250 kr. for hele weekenden - for dette får du:

  • aftensmad fredag (Mors hjemmelavet spaghetti kødsovs + grøn salat)
  • morgenmad lørdag (Morgenbrød)
  • aftensmad lørdag (Mexikanske kyllinge-wraps)
  • morgenmad søndag (Morgenbrød) 

Er der mulighed for overnatning?
Ja. Dette foregår i den lille sal i forsamlingshuset. Er du under 12 år, så opfordrer vi til, at man tager hjem senest kl. 24:00, sover, og kommer igen dagen efter.

Er der mulighed for at købe mad, snacks og drikkevarer?
Til Gylling Gaming Event bestræber vi os på, at have en bod med flere valgmuligheder og i løbet af dagene laves der tilbud til frokost og nat-snacks til fornuftige priser. Dette kan f.eks. være fransk hotdog, pølsehorn, pizza-snegle, foccacia eller pizza.

Er der mulighed for at købe energidrikke til Gylling Gaming Event?
Nej, det er der ikke. Du må gerne selv medbringe energidrikke, hvis du har fået lov af dine forældre. Energidrikke er ikke egnet til børn. 

Må jeg selv medbringe mad, drikkevarer og snacks?
Ja, det må du gerne. Men hvis du vælger, at handle i vores bod, så støtter du både Brugsen i Gylling og er med til at støtte udviklingen i Gylling eSport. Priserne i vores bod er yderst fornuftige. Er der noget du mangler i vores bod, så si' endelig til og så ser vi på om vi kan skaffe det. 

Må jeg medbringe og drikke alkohol til Gylling Gaming Event?
Nej! (der kan heller ikke købes alkohol til GGE)

Hvilke muligheder er der for betaling under Gylling Gaming Event? 
Man kan betale med MobilePay (456813) og selvfølgelig kontanter. 

Skal jeg have mit eget udstyr med?
Ja, alt undtaget internetkabel (det låner du af GGE)

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 
Gylling eSport er en del af Gylling Sport og Idræt og efterlever værdierne i vores hovedforening. Vi samarbejder med DGI Esport, Esport Danmark, DIF, har skrevet under på det etiske kodeks for esport i Danmark og arbejder generelt ud fra, at bredden skaber eliten. Gylling eSport har eksisteret siden efteråret 2017.   

Trænere

Mini Knights og Fortnite
profilepic
Peter Dalsgaard Larsen
Mini Knights
profilepic
Morten Holmelin Reetz-Engell
Young Knights, Counter-Strike
profilepic
Kristian Haahr Poulsen Radoor
Young Knights, Counter-Strike
profilepic
Martin Poulsen Radoor

Udvalgsmedlemmer

Udvalgsformand
profilepic
Peter Dalsgaard Larsen
Udvalgsmedlem
profilepic
Lars Larsen