Menu

Året der er gået i Gylling eSport 2023

image Gylling eSport

Gylling eSport 2023 - året der er gået

Når jeg (Peter) kigger tilbage på 2023, så er jeg en MEGET stolt udvalgsformand i Gylling eSport. Er vi lykkedes med alt i år, nej, det er vi ikke, men vi har, igen, rykket os i en positiv retning og de mange læringer tager vi os med ind i 2024 og bygger på og videre - alt sammen til fordel for især børn og unge med passion for esport og gaming.

Januar:
Sidst i januar forsøgte vi os med en åben gaming dag, men det var med begrænset succes og få deltagere. Vi må se på, hvordan vi kan gøre denne mulighed endnu bedre i fremtiden.

Februar:
Sidst i februar holdte vi en Mini Bootcamp, på fire timer, for vores daværende Young Knights-hold, så de kunne blive helt klar til at deltage i Esportligaens CS:GO forårsturnering. Forberedelser, der senere skulle vise sig og give pote.

Marts:
Igennem hele marts måned stod den på nogle meget spændende kampe i Esportligaenen, hvor vi spillede imod Holbæk Esport, Spooks fra ØSVN-Esport og Sole Esport Talentz.

I marts måned kom vi også på Twitch, så vi bl.a.kunne streame vores kampe i esportligaen. https://www.twitch.tv/gyllingesport

Det var også i marts måned, at vores daværende Mini Knights-hold tog hul på deres Minecraft-forløb og med meget stor kreativitet byggede de bl.a. Gylling Forsamlingshus, Gylling Mølle og Dagli'Brugsen Gylling.

Sidst i marts tikkede også DIF og DGI Esport medlemstallene ind fra 2022, der viste en meget flot medlemsstigning på hele 94% 👍

Den 30/3 deltog jeg i DGI-workshoppen: Unges frivillige engagement. Workshoppen, der blev afholdt i Spektrum Odder, var i samarbejde med Odder Kommune og det var super spændende, at blive opdateret på, hvad der får unge til, at lave frivilligt arbejde, samt møde andre foreninger i Odder Kommune og få inspiration fra dem.

Til at slutte af med i marts, så tog jeg en tur til Kronjyllands Esport & Tech Klub, hvor jeg deltog i vores første informations- og netværksmøde for Esports-klubber i DGI Midt- og Østjylland - det var rigtig fedt, at møde forskellige esports-foreninger, snakke om fælles udfordringer og om, hvordan vi kan hjælpe og støtte hinanden.

April:
Her stod den på semi-finale og finale i Esportligaen. Og her stod drengene for presset og spillede en meget flot finale-kamp mod Team Novas fra Holbæk Esport og vandt 2-1 og så kunne vi kalde os for vinder af Esportligaens CS:GO forårsturnering (DGI) Niveau C-1. Finalen blev også den sidste kamp for vores daværende træner, Lasse Pedersen, der skulle tilbage til Nordjylland - igen, tak for indsatsen Lasse og for at være en positiv person og dygtig Counter-Strike-træner. Du og holdet er med i Gylling eSports historie som den første til, at hente en pokal hjem til Gylling eSport 🏆💪

Maj:
Esportstræningen holdte pause i maj måned, men det blev til en tur til Gamebox Festival i Herning, hvor min nevø og jeg fik en på opleveren, hilst på en del fra “branchen” og ikke mindst taget en masse selfies med forskellige content creators.
Sidst i maj udkom Odder Kommunes nye fritidsstrategi for 2023-2027 og her var vi, visuelt, repræsenteret på side 1 - det er jeg ret stolt over, da det viser noget om, at esport også er en anerkendt sportsgren, på lige fod med al anden sport og idræt.

Juni:
Esportstræningen holdte pause i juni måned, men her blev der bl.a. tid til, at starte op på trænersøgningen, sådan at vi kunne finde nye kræfter til vores Young Knights.

Juli:
Esportstræningen holdte pause i juli måned, men her forsøgte vi også igen, at stable et old-boys-hold på benene, men det lykkedes desværre ikke.

I juli måned lykkedes det, at forlænge vores aftale med SharkGaming og brug af rabatkoder hos dem, sådan at de kan bruges til med 5/7-2024.

I starten af Juli måned kunne vi annoncere, at vi nu havde træner-teamet på plads til vores Young Knights-hold, da far og søn, Kristian Radoor og Martin Radoor havde sagt ja til, at være frivillige i Gylling eSport - et team, som fra dag ét, har været et meget positivt bekendtskab og yderst dygtig til at håndtere og udvikle vores Young Knights.

August:
Esportstræningen holdte pause i august måned, men det er også en speciel måned, det er nemlig her vores årsdag er og i år kunne vi fejre seks år med esport i Gylling. Jeg kan slet ikke forstå, at der er gået seks år, men jeg er super glad for den opbakning vi modtager fra medlemmerne, forældrene, trænerne, de frivillige, samarbejdspartnere, fonde og sponsorerne - det er jeg både taknemlig for og stolt over den udvikling, der er sket, hen over årene.

I august måned fik vi også afholdt infoaften om den kommende sæson i Gylling eSport og her mødte der der en 20-25 interesserede op, hvilket var meget positivt.

I august måned kunne vi også annoncere endnu en ny træner i Gylling eSport, da vi fik Morten Holmelin Reetz-Engell med ombord på vores Mini Knights-team, der nu er vokset til to hold og derfor var der behov for yderligere kræfter. Morten er yderst tålmodig, nysgerrig, teknisk dygtig og et godt match til vores Mini Knights-team. På kun tre dage blev vores nye Mandags Mini Knights-hold fyldt op.

Den 14. august havde jeg besøg af Radioteket og vært Jonas Landin, der for Odder Kommune og til deres Frivillighedsfest, skulle interviewe mig, om det, at være friviilg. Det var spændende og en rigtig god oplevelse. Klippet blev afspillet til Frivillighedsfesten og kan høres her: https://www.radioteket.dk/frivillighedsfest

Den 27. august modtog vi 5.000 kr. fra Gylling Kulturforening, sådan at vi kunne købe en projektor til vores lokaler. Mange tak til de esports-forældre, der også hjalp til ved årets byfest og på den måde var med til, at realisere vores ønske om, at få en projektor.

D. 29. august, og lige inden sæsonstart, så var Gylling eSport vært, for den spritnye Basistræner 0-uddannelse, der er udviklet i et samarbejde mellem DGI Esport og Esport Danmark.

September:
I september måned stod den på opstart af ny sæson i Gylling eSport - nu med to Mini Knights-hold (2x12 medlemmer) og ét Young Knights-hold (12 medlemmer) samt fem trænere og to udvalgsmedlemmer.

I september måned måtte vi desværre, se i øjnene, at vores ellers populære League of Legends-hold (LoL-Knights), at de ikke kunne samle nok til et hold og derved, måtte vi sige farvel til tilbuddet og vores træner Magnus. Tak for indsatsen Magnus - håber, at vi engang, igen, kan starte et hold op.

Den 29. september deltog jeg i Odder Kommunes Frivillighedsfest. Det foregik i Spektrum Odder, hvor forskellige foreninger blev hyldet for deres frivillige indsats.

Oktober:
Gruppespillet i efterårsturneringen i Esportligaen (DGI Ligaen - Niv. B-II) fik sin start og vores nye gruppe af Young Knights skulle prøve kræfter mod andre danske foreningshold.

Det var også igennem oktober måned, at vi fik lavet en masse positiv omtale for Gylling Gaming Event x 17 - vores årlige LAN-event.

November:
November måned er enslydende med Gylling Gaming Event og igen i år kunne vi lukke dørene op til Gylling Forsamlingshus og en hel weekend med LAN og gaming i lange baner - denne gang den 17. udgave. Mange tak til alle gæster, de frivillige og ikke mindst sponsorerne: SharkGaming, Larsen & Jakobsen ApS, Dagli'Brugsen Gylling, Biffen Odder, AURA og Medierådet for Børn og Unge.

I november måned stod den også på DGI esports Træner- og Lederseminar i Fredericia på Trinity Hotel & Konference Center. Det var rigtig fedt, at igen, møde nye og gamle "kollegaer", netværke, lære nye ting og igennem forskellige workshops og stjerneløb, blive bekræftet i, at vi er på rette spor, eller at vi deler samme udfordringer, og hvad man kan gøre for at løse dem. En dejlig dag, der blev afsluttet med gamer og standup-komiker Niels Forsberg.

I november fik vi også afsluttet gruppespillet i esportligaen og vores Young Knights sluttede på en 4. plads, hvilket betød, at vi skulle møde favoritterne fra Karlslunde Esport i semifinalen - Karlslunde, der slet ikke havde tabt eller smidt et map igennem gruppespillet.

December:
Vi startede december ud med, at kigge på resultatet fra vores LAN, GGEx17, og overskuddet herfra kunne netop dække indkøb af spilletrøjer til vores Young Knights - tak til alle gæster, der bakker op om vores LAN og igennem dette støtter udvikling af esporten i Gylling. Tak til Intersport Odder for godt samarbejde omkring trøjerne.

Så skulle slaget stå, semifinalen mod Karlslunde Esport og hvilken én det blev. Der skulle ikke mindre end 5 x overtid til, før vores Young Knights vinder 28-26 på det første map Vertigo! Det er med længder, den vildeste kamp, og længste, der er spillet i Gylling eSports historie - sindsygt, hvordan ingen af holdene ville give sig og der var rigtig MANGE flotte plays, fra begge hold. En banan, et par snøfler, noget vand, en tur udenfor og luft til hovedet, en hurtig team-talk og en udskiftning til map 2 og så var vi i gang på map 2 Mirage. Med en virkelig stærkt CT-side fra vores drenge og så er sejren i hus. 13-7 vinder vi på Mirage - og derved kom vi i finalen.

Så kom tiden til finalen i efterårsturneringen i Esportsligaen (DGI Ligaen - Niv. B-II). Her skulle vi møde Ballerup Esport og her ramte vores Young Knights aldrig rigtig dagen eller havde marginalerne på deres side og taber desværre 2-0. Drengene var selvfølgelig skuffet, men vi kan se tilbage på en turnering vi kan være rigtig stolte af - en MEGET flot 2. plads for et helt ny hold, med en hold-gennemsnitsalder på kun 13 år! Gamers don’t die, they respawn.

Sidst i december fik vi også kigget på vores lokaler, byttet rundt på disse og optimeret disse, så de bedre passer til den feedback vi har modtaget fra vores Young Knights og trænere. Mange tak til de frivillige, der brugte tid i deres juleferie på, at gøre det endnu federe for vores medlemmer.

Afslutning:
Som jeg startede med, så lykkedes vi ikke med alt i 2023, og jeg har sikkert glemt noget i min gennemgang af året, men jeg er SÅ glad for den udvikling og fremgang vi er i og forsat kan blive ved med, at tilbyde et positivt og givende fællesskab omkring esport og gaming - og det kan vi, takket være: vores trænere, de frivillige, medlemmerne og deres forældre, samt fonde og sponsorer, der bakker op om vores tilbud - TAK til alle i og omkring Gylling eSport, samt til vores hovedforening og bestyrelse i Gylling Sport og Idræt.

Godt nytår - jeg glæder mig til 2024.

Peter Dalsgaard Larsen
Udvalgsformand og træner i Gylling eSport

Trænere

Mini Knights
profilepic
Morten Holmelin Reetz-Engell
Mini Knights
profilepic
Mads Skyt Zilmer
Young Knights Counter-Strike
profilepic
Peter Dalsgaard Larsen
Young Knights Counter-Strike
profilepic
Martin Lindhard

Udvalgsmedlemmer

Udvalgsformand
profilepic
Peter Dalsgaard Larsen
Udvalgsmedlem
ingen img
Lars Larsen