Menu

Motion

Gylling Sport og Idræt præsenterer i samarbejde en ny mulighed for dig som motionist.

 

Under fællesbetegnelsen Motion, er det nu muligt for et årskontingent på 100 kr., at deltage i et klubfællesskab omkring bevægelse i fritiden.

 

MOTION er jo et bredt begreb. I Gylling Motion dækker det over Løb, Cykling og Gang. Tanken bag er at give folk muligheden for at dyrke løb og gang i fælles skab. Alle ved, hvor svært det er, at hanke op i en selv og komme afsted. Derfor er det et tilbud om at mødes foran klubhuset på faste tidspunkter og løbe eller gå med ens hold.


Det handler om at få rørt sig og gøre det i et fællesskab som både er forpligtende og hyggeligt. Vi håber meget, at denne form for motion i fritiden kan være en del af et det samlede tilbud af sport og idrætsgrene i fremtiden i Gylling.

 

Der vil på hvert hold være en nøgleansvarlig, der vil have adgang til klubben, så der også er mulighed for kaffe, øl eller en sodavand efter træning.

 

Holdene er åbne og uforpligtende for alle alderstrin, fra 15 år og op, men afgangstidspunkter fra boldklubben er faste så kom i god tid.

 

Løb:                                                                   

Mandag kl. 17.00                         

Torsdag kl. 19.00

 

Gang:   

Onsdag kl. 19.00   

 

Cykling:

Mandag kl. 18.00

 

Herudover mødes alle hold både Løb, Gang og Cykling 1. lørdag i hver måned kl. 11.00.

 

Alle Hold starter fra uge 15.

 

Tempo, ruter og hvem der løber, går og cykler sammen, bestemmes internt fra gang til gang med dem på holdet. Alder, form, og evner er der ingen krav til bare der er lyst og vilje.

 

Tilbuddet er for aldersgruppen fra 15 år og op til 100 år.

 

Vi håber der er mange, der gerne vil være del af et fællesskab omkring, at komme ud og bevæge sig i fritiden.