Menu

Projekt Badminton-Helte var en succes

image Foto: Badminton Danmark - Louise, Tobias, Alberte, Sille, Jens og Simone synes det var en fed oplevelse.
Peter Dalsgaard Larsen
10. februar 2018 kl. 11:11

Der var lagt op til badminton i verdensklasse, da Gylling Badmintonklub drog til Aarhus for at opleve DM i badminton 2018. 

Gylling badmintonklub havde fået midler, der var skabt af overskuddet fra Gylling Byfest 2017, og det blev indløst torsdag d. 8. februar, da 19 børn, 6 voksne og 3 trænere, fik én på opleveren ved DM i badminton 2018.

Formand i Gylling Sport og Idræt og badmintontræner Lars Dalsgaard Larsen siger: "Det er vigtigt, at børnene har nogle, at se op til, nogle forbilleder eller helte og med midlerne fra Gylling Byfest 2017, så har vi mulighed for at give dem dette."

Til DM i badminton oplevede Gylling Badmintonklub bl.a. badmintonstjernerne:

  • Anders Antonsen
  • Hans Kristian Solberg Vittinghus
  • Mathias Boe og Carsten Mogensen     

Ud over indgangsbillet, så var der også penge til franske hotdogs, sluch-ice og lidt snolder.

Mange tak til forældre for hjælp til kørsel frem og tilbage.

DM i badminton foregik i Ceres Park & Arena fra d. 7.-10. februar 2018.

 

Se video her, hvor Tilde og Frederik Seldrup Kaysen fortæller om deres oplevelse til DM i badminton 2018.

 

Se video her, der blev brugt til projektfremvisning d. 11.10.2016, der viser, at det kniber lidt med at genkende badmintonstjernerne - det er ret sjovt! Mon ikke det er blevet lidt nemmere nu.